Gå til indhold

HeaderLink til Region Syddanmarks hjemmesideLink til forsiden af Psykinfo


Unges bud på bedre trivsel

  • ”Hvis ikke man bliver til noget i første omgang, bliver man ikke til noget i livet, og man bliver kun til noget ved hjælp af en uddannelse”
  • ”Det største problem ved forventninger er, hvis man fejler, og man så skuffer dem, man holder af – som familie og venner”
  • ”Man føler, man skal præstere godt hver gang, idet man selv har ansvaret for ens fremtid”
  • ”Vi er dresserede til at dømme os selv og andre”
  • ”Se dig selv som individ og ikke bare et tal i systemet”
  • ”Vi synes, der skal ske en kulturforandring af det ideal, som medierne og politikerne fremstiller”
  • ”Være mere åben overfor forskellighed – finde mennesker, der accepterer én i stedet for at tilpasse sig dem, der ikke gør”
  • ”Hav realistiske forventninger til dig selv og din omverden”
  • ”Bryd tabuet – sæt emnet forventningspres på en fælles dagsorden”
  • ”Træf valg med udgangspunkt i dig selv”
  • ”Prioriter din tid rigtigt”

 

Sådan lyder det fra unge i alderen 15-20 år i rapporten ”Unges bud på bedre trivsel”. I rapporten fortæller elever fra 20 af Region Syddanmarks produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser om de problematikker, som sætter de unges mentale trivsel under pres i hverdagen. De unge kommer også med forslag til, hvad der kan bidrage til bedre mental trivsel.

De unge er eksperterne, hvad angår udfordringer og muligheder i et ungdomsliv. Med rapporten ”Unges bud på bedre trivsel” er det målet at inspirere unge til at engagere sig endnu mere i mental trivsel på ungdomsuddannelserne – for undersøgelser viser, at cirka hver fjerde elev på ungdomsuddannelserne dropper ud pga. mistrivsel.

”Unges bud på bedre trivsel” er udarbejdet af Ungdomsbureauet som en del af Region Syddanmarks treårige indsats ”Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne” (2013-2016).

Læs rapporten ”Unges bud på bedre trivsel"

Læs en artikel om ”Unges bud på bedre trivsel” her:
http://www.altinget.dk/artikel/region-syddanmark-lad-de-unge-give-svar-paa-frafald

Læs om indsatsen ”Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne” her:
http://regiontrivsel.dk/ 


Siden er sidst opdateret 18-1-2017

Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk