Gå til indhold

HeaderLink til Region Syddanmarks hjemmesideLink til forsiden af Psykinfo


Velkommen til PsykInfopilNyhederpilFå en snak om psykisk sygdom på Jelling Musikfestival

Få en snak om psykisk sygdom på Jelling Musikfestival

Igen i år indretter PsykInfo ’Farmors stue’ i forbindelse med Jelling Musikfestival. I stuen kan man møde EN AF OS-ambassadørerne og PsykInfo og få en snak om psykisk sundhed.

Der er altid kaffe på kanden, der er småkager, bløde sofaer at hvile sig i og masser smil. Og så er der plads til at tale om noget af det, der ellers ofte betragtes som et tabu, nemlig psykisk sygdom.

I teltet ’Farmors stue’, hvor PsykInfo holder til torsdag, fredag og lørdag under Jelling Musikfestival, kan gæsterne komme og blive klogere på, hvad det vil sige at have det psykisk svært. De kan møde unge mennesker, der selv lever med sygdommen til daglig, og de kan fortælle om deres egne oplevelser.

Fakta:
’Farmors stue’ findes i området Mellemrummet og har åben torsdag den 30. maj, fredag den 31. maj og lørdag den 1. juni fra kl. 10-16. Sidste år havde Farmors Stue besøg af omkring 600-700 glade og nysgerrige festivalgæster.

Fire piger holder EN AF OS-plakat


 


Siden er sidst opdateret 18-6-2019

Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk