Gå til indhold

HeaderLink til Region Syddanmarks hjemmesideLink til forsiden af Psykinfo

Velkommen til PsykInfopilARRANGEMENTERpilNOVEMBER 2018pilTorsdag den 15. november - Psyke og seksualitet

Torsdag den 15. november - Psyke og seksualitet

Psykiske sygdomme påvirker vores selvopfattelse, personlighed og kontakt til omverdenen. De fleste psykiske sygdomme påvirker også vores evne og overskud til nærhed og intimitet, og ofte svinder selvværdet. 

For mange mennesker med en psykisk lidelse bliver kontakten til en eventuel seksualpartner uoverskuelig. For endnu flere er et parforhold for krævende. Og de, som har det fornødne overskud ved ofte ikke, hvor de skal gå hen, eller hvordan man etablerer kontakt til en potentiel
kæreste/seksualpartner. Måske har man misset vigtige seksuelle erfaringer og viden i ungdomsårene pga. den psykiske sårbarhed. Derudover påvirker medicinen også ofte seksualiteten negativt.

Charlotte Englund, seksualvejleder, klinisk sexolog og leder af Seksualvejlederuddannelsen, vil fortælle om de seksuelle problematikker, man kan møde, hvis man har en psykisk sygdom og hvordan man kan afhjælpe dem.

Sted Sundhedshuset, Lokalpsykiatrien, Vestre Engvej 51 B, 5 sal, 7100 Vejle

Tid 19.00 - 21.00 / Hent plakat

Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller Tilmelding 

Arrangør PsykInfo Region Syddanmark


Siden er sidst opdateret 5-11-2018

Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk