Gå til indhold
PsykInfos logo med tulipaner i midtenTil forsiden

Velkommen til PsykInfopilARRANGEMENTERpilMARTS 2020pilTorsdag den 5. marts - Unge og rusmidler

Torsdag den 5. marts - Unge og rusmidler

Mange unge i Danmark har prøvet at drikke sig fulde eller ryge hash. For nogle udvikler det sig efterfølgende til et mere varigt forbrug eller overforbrug med problemer i forhold til at kunne klare hverdagen, skolen, uddannelse og venskaber.

Rusmiddelkonsulent Per-Bo Pirschler, Misbrugscenter Sønderborg, vil fortælle om, hvilke rusmidler der ses i lokalområdet, hvad årsager til brug af rusmidler kan være og hvordan disse påvirker hverdagen. Han vil komme ind på grænsen mellem eksperimentering med forbrug til afhængighed, flertalsmisforståelser og falsk gruppepres. Desuden vil han informere om centerets tilbud til unge, hvor der er fokus på motivation og fastholdelse i behandling.

Efterfølgende vil der være en personlig beretning ved Jannis Lundsfryd Mitilineos, som fortæller om, hvordan han selv har oplevet udfordringer ved misbrug, og hvad der har hjulpet ham videre i livet.

Sted Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg

Tid 19.00 – 21.00 / Hent plakat

Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller Tilmelding 

Arrangør PsykInfo Sønderborg


Siden er sidst opdateret 6-3-2020

Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk