Gå til indhold
Logo og navnetræk for PsykInfo i Region Syddanmark samt kastanjer og efterårsblade fra træerne i midtenTil forsiden

 

Velkommen til PsykInfopilARRANGEMENTERpilOKTOBER 2020pilTirsdag den 20. oktober - Angst

Tirsdag den 20. oktober - Angst

Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Alligevel bliver den ikke altid opdaget. Det skønnes at ca. hver femte dansker på et tidspunkt i livet rammes af en eller anden form for angst. Angsten kan blive meget begrænsende for, hvordan ens hverdag forløber,
relationerne til andre og ens arbejds-, skole- og fritidsliv.

Specialsygeplejerske i psykiatri Lone Beck, Lokalpsykiatri Tønder, vil denne aften fortælle om de forskellige former for angst, symptomer, årsager og behandlingen heraf med udgangspunkt i den kognitive tilgang. Lone Beck har 20 års erfaring i at arbejde med angstpatienter og vil inddrage viden omkring, hvordan man selv kan arbejde med angsten, og hvordan familien kan støtte op omkring den angstramte.

EN AF OS-ambassadør Marie Knudsen vil efterfølgende fortælle sin personlige beretning om det at have angst tæt inde på livet.

Sted Sygehus Sønderjylland, Auditoriet, indgang B, Kresten Phillipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Tid 19.00 - 21.00 / Hent plakat

Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller Tilmelding

Arrangør PsykInfo Aabenraa


Siden er sidst opdateret 7-9-2020

PsykInfo | Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk | Tilgængelighedserklæring