Skip til primært indhold

Online temamøder mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne

Formålet med temamøderne er bl.a. at give deltagerne større kendskab til de konkrete tilbud, der findes i psykiatrien og ikke mindst være med til at understøtte dialogen mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne.

Online temamøder 

Fælles for PsykInfo’s online temamøder er, at temaerne tager afsæt i børn, unge og mental trivsel samt de udfordringer, som såvel børnene, de unge og de professionelle kan opleve, når trivsel bliver til mistrivsel.

Der vil ved møderne også være fokus på, hvad de professionelle kan gøre i en lærings-/skole-/uddannelsesmæssig kontekst, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og vidensdeling via chat.

Som underviser, lærer, studievejleder, mentor, jobkonsulent og lignende kan det være svært at vide, hvordan barnet/den unge støttes bedst i forhold til den aktuelle situation, og viden om udfordringerne kan ofte være meget hjælpsomt i hverdagen.

Desuden vil der på møderne blive orienteret om, hvor der tilbydes yderligere støtte og hjælp.

Dato/tidspunkt:
Mandag den 8. april kl. 16.30 – 17.30

Tema:
Unges trivsel

Målgruppe:
Professionelle, der i deres hverdag arbejder med børn og unge.

Program:
Det store flertal af børn og unge har det heldigvis godt, men langt flere unge end tidligere mistrives alvorligt. Den udvikling har udfordret lærere, studievejledere og skoleledere i hele landet. Hvorfor er vi endt der?

Det komplekse spørgsmål vil Henrik Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium, prøve at besvare med hjælp fra ungdomsforskningen, og så vil han gøre op med forestillingen om, at det her bare kan løses ved at ”lære de unge, at glemme sig selv”, som mange politikere og meningsdannere hævder. For ifølge Henrik Stokholm skal vi holde op med at individualisere mistrivslen og give de unge skylden. Vi skal tage ansvar for det samfund og de strukturer, som vi byder de unge, og som også er med til at øge presset. Samtidig er vi nødt til at ændre skolerne og lærerprofessionen, så alle ansatte er klædt på til at støtte og hjælpe – og det vil Henrik give konkrete eksempler på fra Nyborg Gymnasium.

OBS: Mødet afholdes online og der sendes link ud til de tilmeldte før mødet.

Arrangementet er gratis og tilmelding kan ske online eller via telefon 99 44 45 46.

Klik her og tilmeld dig arrangementet

 

APPFWU02V