Webinar om bipolar lidelse
Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, der er kendetegnet ved markante svingninger i stemningsleje og aktivitetsniveau.
Personer med bipolar lidelse oplever perioder med mani eller hypomani samt depressive episoder, som kan påvirke både hverdagsliv, relationer og arbejdsevne. Sygdommen blev tidligere kaldt maniodepressiv sygdom.
På dette webinar giver overlæge Claus H. Sørensen fra Psykiatrisk Afdeling Odense en introduktion til bipolar lidelse og dens historiske udvikling. Han gennemgår de typiske symptomer, hvordan sygdommen diagnosticeres, samt hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag.
Derudover sættes fokus på sammenhængen mellem bipolar lidelse og andre psykiske udfordringer som angst, ADHD og misbrug.
Webinaret henvender sig til personer med egen erfaring, pårørende og andre med interesse for emnet.
Optagelsen er tilgængelig via siden her i 14 dage fra den 28. oktober til og med den 11. november.
Hvis du oplever tekniske problemer, så prøv i første omgang at kopiere linket ind i en anden browser. Oplever du stadig problemer, så er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt PsykInfo
Har du brug for en at tale med?
I PsykInfo kan du få svar på dine spørgsmål om psykisk sygdom. Vores rådgivning er for alle borgere i regionen – også pårørende der har brug for mere viden. Hos os møder du medarbejdere, som har en uddannelse inden for psykiatri- og socialområdet. Vi har alle tavshedspligt.
Rådgivningen er anonym og tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Formålet med samtalen er støtte og vejledning samt information om tilbud til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i Region Syddanmark.
Links
PsykInfo Region Syddanmark
Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle
99 44 45 46 psykinfo@rsyd.dk
Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30
Har du brug for akut psykiatrisk hjælp henvises til egen læge eller lægevagten.
Læs mere om regionens psykiatriske skadestuer og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp i Region Syddanmark via linket.
Hvis du sender en mail til os, så vær opmærksom på, at den ikke må indeholde personfølsomme oplysninger, som f.eks. helbredsoplysninger. Har du brug for det, skal du i stedet skrive til os via Digital Post.