Skip til primært indhold

Rådgivning hos PsykInfo i Vejle

Få svar på dine spørgsmål om psykisk sygdom hos PsykInfo i Vejle alle hverdage i vores åbningstid.

Rådgivning med personligt fremmøde

I PsykInfo kan du få svar på dine spørgsmål om psykisk sygdom. Vores rådgivning er for alle borgere i regionen – også pårørende der har brug for mere viden. Hos os møder du medarbejdere, som har en uddannelse inden for psykiatri- og socialområdet. Vi har alle tavshedspligt.

Rådgivningen er anonym og tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Formålet med samtalen er støtte og vejledning samt information om tilbud til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i Region Syddanmark.

Du kan besøge PsykInfo alle hverdage i vores åbningstid. For at undgå evt. ventetid er du også meget velkommen til at ringe i forvejen og booke en tid med en rådgiver.

Eksempler på emner i en rådgivning

Rådgivningen kan f.eks. handle om:

  • Hvordan passer jeg på mig selv?
  • Hvordan får jeg min hverdag til at fungere?
  • Når børn og unge er pårørende til en psykisk syg.
  • Viden om psykisk sygdom
  • Hvordan kan jeg/vi få hjælp og hvilke tilbud er der?

PsykInfo Region Syddanmark

Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle


99 44 45 46

Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30

Har du brug for akut psykiatrisk hjælp henvises til egen læge eller lægevagten.
Læs mere om regionens psykiatriske skadestuer og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp i Region Syddanmark via linket.

Hvis du sender en mail til os, så vær opmærksom på, at den ikke må indeholde personfølsomme oplysninger, som f.eks. helbredsoplysninger. Har du brug for det, skal du i stedet skrive til os via Digital Post.

APPFWU02V