Podcast: Lad os tale om psykisk sygdom
Lyt til vores podcast ”Lad os tale om psykisk sygdom” og hør om hvordan det er at leve med en psykisk sygdom.
Om podcasten
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem fagpersoner og brugere af psykiatrien. Bag podcasten står PsykInfo Region Sjælland og PsykInfo Region Syddanmark.
Podcasten kan høres på Podbean og kan også findes på Spotify, Google Podcasts eller Apple Podcasts:
Lyt til podcasten via Podbean (åbner i ny fane)
Vi håber, du har lyst til at lytte med - der ligger allerede mere end 50 afsnit klar til dig.
Hvilke emner berører podcasten?
I oversigten herunder kan du læse mere om de forskellige emner, som vores podcast sætter fokus på. Der er link til de enkelte afsnit:
ADHD
"Der er nogen, der muntert kalder det: Alle Drenge Har Det. Altså, A-D-H-D. Det er nok lidt af en omskrivning, vil jeg sige, fordi jeg har set rigtig mange piger have det. Vi opdager desværre pigerne lidt senere end drengene," fortæller sygeplejerske og forløbskoordinator Marianne Sørensen. ADHD og "den stille variant" ADD bliver oftere opdaget tidligt ved drenge end ved piger, hvilket tyder på en underdiagnosticering. Det kan have stor påvirkning på voksenlivet og alt hvad dette indebærer, hvis den rette behandling ikke bliver sat i gang. Heldigvis er der flere behandlingsmetoder, der viser sig at være til gavn for de diagnosticerede. Dette er første afsnit i miniserien om ADHD.
I første afsnit om ADHD fortalte Marianne Sørensen om, at diagnosticeringen for piger ofte sker senere end hos drengene. I dette afsnit fortæller Nicklas Bekker om, hvordan det har påvirket hans liv, at udredningen først skete mere end 10 år inde i voksenlivet. I dag er Nicklas 30 år gammel, og selvom ADHD-diagnosen stadigvæk er en ny del af hans liv, er han i dag også EN AF OS-ambassadør.
Cecilie er 24 år gammel, medicinstuderende og EN AF OS-ambassadør. For 10 år siden fik diagnosen ADHD, og har derfor stor erfaring med diagnosen på trods af alderen. Selvom hun dagligt har oplevelser, der skyldes ADHD, har hun også lært at gøre brug af diagnosen som en ressource i sin hverdag og på arbejdet. Du kan også høre om, hvad der har været Cecilies drivkraft i livet, og hvorfor hun ser det som vigtigt at skabe en åben dialog om det i rollen som ambassadør for EN AF OS.
Angst
I de tidlige folkeskoleår stod den på mobning for Maria Knudsen. Mobningen førte til en lang række usikkerheder. Disse udviklede sig yderligere til angst og depression. Hverken psykologsamtaler, fuld opbakning fra forældrene eller medicinering kunne få Maria tilbage på sporet. Indtil hendes mor en dag foreslog noget helt bestemt. Spoler man tiden frem til i dag er Maria 28 år, sygeplejerske og EN AF OS-ambassadør. I dette afsnit kan du høre om, hvordan Marias tro på sig selv fik hende igennem nogle meget svære perioder.
Angst og bekymring er grundlæggende følelser, som alle kender. Men følelserne kan blive så stærke, at hverdagen forstyrres. Ikke mindst for børn og unge. I dette afsnit taler psykolog Søren Benedikt Pedersen og EN AF OS-ambassadør Ida Pedersen, der er forælder til en datter med angst, om hvordan det er at leve med angst og hvordan man bedst kan hjælpe børn med at overvinde og håndtere angst og bekymring.
Hvad gør man som forældre, når barnet rammes af psykisk sygdom, mavepinen ikke blot er mavepine og skolefraværet bliver større? I dette afsnit fortæller Dorthe og Ole om datteren Kathrines sygdomsforløb, og om de svære udfordringer de stødte på undervejs i processen til at bedre liv for Kathrine.
For EN AF OS-ambassadør Daniel Fabricius-Sommerkorn skulle fødslen af hans første barn vise sig at blive mere kompliceret end forventet. Datteren var en stjernekigger, hustruen skulle have akut lægebehandling – og Daniel kunne intet gøre.
Dette er Daniels egen fortælling om, hvordan en ironman får angst, stress og depression som resultat af en svær fødsel, der gav en nyfødt datter og førstegangsfødende hustru fysiske komplikationer, men endte med at påvirke den nyudklækkede far mentalt hårdest.
Autisme
I dag er Rasmus 43 år gammel. Det var først i en alder af 35 år, at han fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, som er en autismespektrumforstyrrelse. Han har gennem livet vænnet sig til at gemme visse ting væk bag en maske – rigtig godt endda. Men hvad gemmer der sig, hvis man tager et kig bag masken?
I afsnit 48 hører vi om Rasmus' erfaringer i livet med autismespektrumforstyrrelsen Aspergers syndrom. I dette afsnit er Rasmus igen på besøg, men denne gang sætter Rasmus' mor Anne os ind i, hvordan livet har været med forældrehatten på. Det har været mange år fulde af udfordringer og svære beslutninger – men det ændrer ikke på, hvor stærkt et bånd, der er knyttet mellem mor og søn. Lyt med og få et kig bag masken med mor. Dette er første afsnit.
Bipolar lidelse
I dette afsnit møder du Kasper, der efter en traumatiserende hændelse oplevede voldsomme udsving i sin sindstilstand, hvilket fik store konsekvenser for både ham selv og hans nærmeste. Først da han flere år senere blev diagnosticeret med bipolar sindslidelse, kunne han begynde en recovery-proces. I dag er Kasper rask og holder bl.a. foredrag, hvor han ærligt deler ud af sine erfaringer for at være med til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom. I podcastafsnittet følger vi Kasper på en aften, hvor han holder oplæg på Roskilde Bibliotek om sit liv med bipolar sindslidelse. Bagefter har vi en samtale om hans personlige op- og nedture, vigtigheden af at tale åbent om psykisk sygdom og hvordan han igen er blevet den Kasper, som han var, før han blev syg.
Amalie Salbøg er psykologistuderende og EN AF OS-ambassadør. Vejen til at have både studielivet og det mentale i balance har dog været en kringlet vej med masser af udfordringer. Det har krævet studiestart af flere omgange, lange sygemeldinger og at skulle finde ud af, hvem hun egentlig var, efter pludselig ikke at kunne genkende sig selv længere. Diagnosticeringen viste sig at være en kæmpe lettelse på mange punkter, men det er hendes eget målrettede fokus, der har sat hende i sin nuværende position, hvor hun kan balancere et krævende studieliv og en bipolar diagnose.
Hvordan kan man få et normalt ungdomsliv i balance, når man har bipolar lidelse? Og hvordan skal man som pårørende agere for bedst at støtte den unge? Det er blot nogle af spørgsmålene som vi kommer ind på i dette afsnit, i selskab med Marcus Richard, der er studerende og har bipolar lidelse, og psykolog Glennie Almer, der er specialiseret i behandling af bipolar lidelse og også selv har diagnosen. Lyt med og få gode råd til hvordan man kan håndtere sine følelsesudsving, når Glennie og Marcus deler deres fortællinger og erfaringer.
Børn og unge
"Det er aldrig en som pårørende, der bliver husket," fortæller Christian, der af flere omgange har været pårørende til personer i familien med psykisk sygdom. Julie på 15 år fortæller også om, hvordan det er at være pårørende til en mor, der har borderline. I første del af dette afsnit taler Nicolas Hansen med Christian og Julie om, hvilke udfordringer der kan være som pårørende. Hvad er mest lærerigt? Hvilke frustrationer medfølger? I anden del fortæller PsykInfo-konsulent Hanne Bro om, hvad det har af betydning for børn og unges mentale tilstand, familiære relationer og sociale liv, når man vokser op som pårørende.
"Hvis du spurgte mig, så havde jeg en fin barndom. Det har altid været mit billede, fordi jeg har undertrykt alt det ubehagelige, der er sket, så det har bare sat sig som mønstre i min krop," fortæller 34-årige Karin Mikkelsen. Som 4-årig blev Karin Mikkelsen med sin lillebror sendt på børnehjem, fordi deres mor var psykisk syg. Karin fortæller i dette afsnit om, hvordan livet som pårørende til en mor med paranoid skizofreni har været – og hvordan situationen i dag ser ud 30 år senere.
Angst og bekymring er grundlæggende følelser, som alle kender. Men følelserne kan blive så stærke, at hverdagen forstyrres. Ikke mindst for børn og unge. I dette afsnit taler psykolog Søren Benedikt Pedersen og EN AF OS-ambassadør Ida Pedersen, der er forælder til en datter med angst, om hvordan det er at leve med angst og hvordan man bedst kan hjælpe børn med at overvinde og håndtere angst og bekymring.
Hvad gør man som forældre, når barnet rammes af psykisk sygdom, mavepinen ikke blot er mavepine og skolefraværet bliver større? I dette afsnit fortæller Dorthe og Ole om datteren Kathrines sygdomsforløb, og om de svære udfordringer de stødte på undervejs i processen til at bedre liv for Kathrine.
Depression
"Det føles som at falde ned i mørkt vand og se overfladen forsvinde længere og længere væk, uden at man kan gøre noget", fortæller Christina, der er EN AF OS-ambassadør og har depression tæt inde på livet. I dette afsnit sætter vi fokus på depression, når vi taler med Christina og psykolog Glennie Almer, der også har personlig erfaring med depression, om hvordan det føles at have en depression, hvilken type behandling der findes og hvordan man kan komme sig fra en depression.
Bendix Petersen, EN AF OS-ambassadør, fortæller om sine erfaringer med antidepressiv medicin, som han startede på efter at have fået en stressrelateret depression. Farmaceut Tina Hoff Duedahl gæster igen dette afsnit og fortæller blandt andet om gængse bivirkninger, behandlingens varighed og nedtrapning.
For EN AF OS-ambassadør Daniel Fabricius-Sommerkorn skulle fødslen af hans første barn vise sig at blive mere kompliceret end forventet. Datteren var en stjernekigger, hustruen skulle have akut lægebehandling – og Daniel kunne intet gøre.
Dette er Daniels egen fortælling om, hvordan en ironman får angst, stress og depression som resultat af en svær fødsel, der gav en nyfødt datter og førstegangsfødende hustru fysiske komplikationer, men endte med at påvirke den nyudklækkede far mentalt hårdest.
Medicin
For EN AF OS-ambassadør Vibeke Andersen har tiden med psykofarmaka været en blandet oplevelse. Virkningerne har været højt værdsatte, mens de uundgåelige bivirkninger omvendt har givet Vibeke nogle markante ændringer i hverdagen. Balancegangen er løbende blevet nemmere i takt med, erfaringen med psykofarmaka er blevet større.
Med i afsnittet er også farmaceut Tina Hoff Duedahl, der med mange års erfaring i psykiatrien, med den primære opgave at se på brugen af psykofarmaka, bl.a. kan fortælle mere om de forskellige grupper af psykofarmaka, og hvorfor (bi)virkningerne er så vigtige at informere udførligt om.
Bendix Petersen, EN AF OS-ambassadør, fortæller om sine erfaringer med antidepressiv medicin, som han startede på efter at have fået en stressrelateret depression. Farmaceut Tina Hoff Duedahl gæster igen dette afsnit og fortæller blandt andet om gængse bivirkninger, behandlingens varighed og nedtrapning.
Naturen
I dette afsnit fortæller EN AF OS-ambassadør Vibeke Andersen om, hvordan naturen og motion var med til at ændre hendes liv til det bedre, og gjorde det nemmere for hende at håndtere sin psykiske sårbarhed der kommer af diagnosen paranoid skizofreni. Optagelserne foregik i skoven, og derfor kan vinden i bladene lyde som baggrundsstøj.
EN AF OS-ambassadør Pernille Frandsen er taget med journalist Nicolas Hansen til Sydfyn, hvor naturvejleder og -terapeut Simon Høegmark byder velkommen i sin have omringet af natur. Omringet af fuglefløjt, med kaffe på bordet, fortæller Pernille, hvordan hun bruger naturen til at finde roen, når barndomstraumerne gør ekstra ondt, og Simon fortæller om en helt særlig oplevelse med sig selv i den norske natur.
”Jeg oplevede at for hver episode jeg kom ud for, så blev der klippet et lille stykke af målebåndet. Jeg blev ikke stærkere og stærkere. Tværtimod blev jeg svagere og svagere”, fortæller René Pamperin, der var udsendt som officer til Afghanistan med det første hold i 2006. Efter et års udsendelse blev René sygemeldt og diagnosticeret med PTSD. René fortæller i dette afsnit om, hvordan han fandt ro, styrke og håb ved at arbejde i sin have, hvilket senere førte til, at han stiftede foreningen Veteranhaven, der med naturoplevelser, fællesskab og medbestemmelse i centrum hjælper bl.a. andre veteraner med PTSD.
OCD
I dette afsnit kan du møde filminstruktør Tone Ottilie, der har instrueret kortfilmen 'Katastrofer', om Liv, der lider af OCD og er hårdt plaget af tvangstanker om skidt og bakterier. Tone er selv diagnosticeret med OCD og fortæller her, med udgangspunkt i sin egen erfaring, hvordan hun har arbejdet med at skildre OCD på det store lærred, og hvorfor det er vigtigt at skabe mere viden i samfundet om diagnosen.
Parforhold og familieliv
"Så bliv dog skilt!" er ikke blot titlen på dette afsnit, men først og fremmest titlen det oplæg, som Thomas og Annalina Capion holder i samarbejde med PsykInfo Region Syddanmark. For deres liv sammen har ikke ligefrem været nogen dans på roser. Tværtimod har det være fuld af udfordringer – som individer, som par, som forældre. Hvad hvis familie og venner ikke kan rumme forandringerne og udfordringerne hos de berørte? Kan og skal man finde vejen sammen, eller er det bedre at gå hver til sit? Og hvad skal der til for, at det lykkes?
Hør Thomas og Annalina fortælle om deres stræben efter at få tingene til at lykkes på trods af udfordringerne.
I denne anden del rykker Thomas og Annalina fokus til at være i rollen som forældre. For hvordan håndterer man at blive diagnosticeret og være rigtig syg, samtidig med at man skal være forældre? Føler man sig tilstrækkelig i forældrerollen? Hvad kan man gøre for at få parforhold og nyt fælles forældreskab til at gå op i en højere enhed? Det kan du høre mere om i dette afsnit. Har du ikke hørt første del med Thomas og Annalina, anbefaler vi, at du lytter til afsnit 37 først.
Personlighedsforstyrrelser
I dette afsnit fortæller Camilla og hendes far sammen om tiden før, under og efter, at Camilla fik diagnosen borderline. Deres fortælling handler om, hvordan psykisk sårbarhed påvirker hele familien. Siden Camilla var lille, har hun haft et tæt forhold til sin far, og derfor holder de også EN AF OS-oplæg sammen. Det er en fælles fortælling et forløb, der ramte hele familien.
I dette nye afsnit i vores serie om fordomme og fakta, kigger vi nærmere på personlighedsforstyrrelser. Med afsæt i diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, dykker vi ned i hvad det vil sige at ens personlighed er forstyrret og hvordan det føles at have en personlighedsforstyrrelse.
"Det er et voldsomt ansvar at have som teenager. Jeg plejer at sige, at jeg er blevet voksen hurtigt," fortæller Christina, som skulle sidde klar ved telefonen i tilfælde af, at storesøsteren Camilla fik det dårligt og måske havde gjort selvskade.
I dette afsnit fortæller både Christina og Camilla om, hvordan de husker de værste perioder. De taler også om, hvordan det har knyttet dem sammen på en helt særlig måde, og hvordan de altid vil gøre alt for hinanden.
Afsnittet er en opfølgning på afsnit 14: Da Camilla fik borderline – et forløb der ramte hele familien.
PTSD
”Jeg oplevede at for hver episode jeg kom ud for, så blev der klippet et lille stykke af målebåndet. Jeg blev ikke stærkere og stærkere. Tværtimod blev jeg svagere og svagere”, fortæller René Pamperin, der var udsendt som officer til Afghanistan med det første hold i 2006. Efter et års udsendelse blev René sygemeldt og diagnosticeret med PTSD. René fortæller i dette afsnit om, hvordan han fandt ro, styrke og håb ved at arbejde i sin have, hvilket senere førte til, at han stiftede foreningen Veteranhaven, der med naturoplevelser, fællesskab og medbestemmelse i centrum hjælper bl.a. andre veteraner med PTSD.
Efter 34 år i politiet blev arbejdet for meget for Ole Nielsen, der efter en indlæggelse i psykiatrien fik diagnosticeret PTSD. I dette afsnit fortæller Ole blandt andet om, hvad der fik filmen til at knække, og hvordan flere årtiers belastning har sat sig dybt i ham og hans hverdag.
Pårørende
"Det er aldrig en som pårørende, der bliver husket," fortæller Christian, der af flere omgange har været pårørende til personer i familien med psykisk sygdom. Julie på 15 år fortæller også om, hvordan det er at være pårørende til en mor, der har borderline. I første del af dette afsnit taler Nicolas Hansen med Christian og Julie om, hvilke udfordringer der kan være som pårørende. Hvad er mest lærerigt? Hvilke frustrationer medfølger? I anden del fortæller PsykInfo-konsulent Hanne Bro om, hvad det har af betydning for børn og unges mentale tilstand, familiære relationer og sociale liv, når man vokser op som pårørende.
Til efteråret er det 10 år siden, at Linda Louise blev pårørende til sin ene søn, der fik diagnosen skizoaffektiv lidelse. Halvandet år efter blev tvillingebroren diagnosticeret med paranoid skizofreni. I dette afsnit fortæller Linda Louise om, hvordan tiden som pårørende har været fuld af udfordringer og søvnløse nætter, men samtidig formået at holde hovedet højt og modet oppe. I dette andet (ud af tre) afsnit om skizofreni fortælles der fra den pårørendes vinkel.
"Hvis du spurgte mig, så havde jeg en fin barndom. Det har altid været mit billede, fordi jeg har undertrykt alt det ubehagelige, der er sket, så det har bare sat sig som mønstre i min krop," fortæller 34-årige Karin Mikkelsen. Som 4-årig blev Karin Mikkelsen med sin lillebror sendt på børnehjem, fordi deres mor var psykisk syg. Karin fortæller i dette afsnit om, hvordan livet som pårørende til en mor med paranoid skizofreni har været – og hvordan situationen i dag ser ud 30 år senere.
At være pårørende til et menneske med psykisk sygdom kan være forbundet med både afmagt og frustrationer. Som pårørende kan du være en støtte for den, der er i behandling, men du kan også opleve at stå i svære situationer, hvor du kan have brug for at tale med andre, der også har oplevet at være pårørende. I dette podcastafsnit møder du Laila og Malene, der begge er pårørendepeer-medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland og tilbyder samtaler til voksne pårørende i Psykiatrien, der har brug for at tale med en uvildig ligesindet, der selv kender til livet som pårørende.
Hvad gør man som forældre, når barnet rammes af psykisk sygdom, mavepinen ikke blot er mavepine og skolefraværet bliver større? I dette afsnit fortæller Dorthe og Ole om datteren Kathrines sygdomsforløb, og om de svære udfordringer de stødte på undervejs i processen til at bedre liv for Kathrine.
"Det er et voldsomt ansvar at have som teenager. Jeg plejer at sige, at jeg er blevet voksen hurtigt," fortæller Christina, som skulle sidde klar ved telefonen i tilfælde af, at storesøsteren Camilla fik det dårligt og måske havde gjort selvskade.
I dette afsnit fortæller både Christina og Camilla om, hvordan de husker de værste perioder. De taler også om, hvordan det har knyttet dem sammen på en helt særlig måde, og hvordan de altid vil gøre alt for hinanden.
Afsnittet er en opfølgning på afsnit 14: Da Camilla fik borderline – et forløb der ramte hele familien.
I afsnit 48 hører vi om Rasmus' erfaringer i livet med autismespektrumforstyrrelsen Aspergers syndrom. I dette afsnit er Rasmus igen på besøg, men denne gang sætter Rasmus' mor Anne os ind i, hvordan livet har været med forældrehatten på. Det har været mange år fulde af udfordringer og svære beslutninger – men det ændrer ikke på, hvor stærkt et bånd, der er knyttet mellem mor og søn. Lyt med og få et kig bag masken med mor. Dette er første afsnit.
Recovery – om at komme sig fra psykisk sygdom
I dette afsnit dykker vi ind recovery-begrebet. Vi taler om klinisk og personlig recovery, og om hvad der betyder noget i processen mod et liv, hvor psykisk sygdom fylder mindre og mindre.
I dette afsnit dykker vi videre ind recovery-begrebet. Vi taler ud fra recovery-modellen CHIME, hvor det første bogstav "C" står for "Connectedness" eller "Samhørighed". I dette afsnit taler vi om hvad samhørighed betyder i en recovery-proces.
H står for Hope eller Håb i recovery-modellen CHIME. I dette afsnit taler vi om hvad håb er for en størrelse og hvad det betyder i recovery-proces.
I står for Identity eller Identitet i recovery-modellen CHIME. I dette afsnit taler vi om hvad identitet er for en størrelse og hvordan identitet både betyder noget og kan forandre sig i et forløb med at komme sig fra psykisk sygdom.
M står for Meaning eller Mening i recovery-modellen CHIME. I dette afsnit taler vi om de helt store spørgsmål - hvad er meningen med det hele og kan man finde mening med og i sin psykiske sygdom? Og er mening noget man finder alene eller sammen med andre?
E står for Empowerment i recovery-modellen CHIME. I dette afsnit taler vi om at holde fast i alt det man stadig kan, selvom man er inde i en svær periode med psykisk sygdom. Vi taler om hvad det betyder for en recovery-proces stadig at kunne handle og gøre det der er vigtigt for én. Og vi taler om hvordan vi kan støtte andre til at få øje på styrker og ressourcer, når livet er svært og sygdom fylder.
Selvmordsforebyggelse
Verden over sættes ekstra fokus på selvmordsforebyggelse i september 2023, når verdensdagen for selvmordsforebyggelse afholdes. I år vil vi i Psykiatrien i Region Syddanmark i et samarbejde mellem PsykInfo og Center for Selvmordsforebyggelse fokusere på, hvordan vi kan forebygge mistrivsel og selvmord blandt mænd i alle aldre. Vi taler med fagpersoner, der arbejder på forskellig vis med at forebygge selvmord.
I dette afsnit er vi på besøg hos Mandecentrets afdeling i Odense, hvor vi taler med forstander Michael Panduro Hammer om, hvad der er de typiske årsags- og risikofaktorer, der kan lede til, at mænd søger hjælpen hos et af landets mange Mandecentre.
I dette afsnit taler vi med 24-årige EN AF OS-ambassadør Jonas, der har tilbagevendende selvmordstanker, der udspringer af depression og følelsen af ensomhed. Vi taler også med Erik Christiansen fra Center for Selvmordsforskning, der har mange års erfaring med forskning i selvmord.
Selvskade
Hør med i dette afsnit om selvskade, når EN AF OS-ambassadør Line Marie, specialpsykolog Charlotte Juul og specialsygeplejerske Christina Nøhr taler om bl.a. mestringsstrategier og hvordan man bedst går sammen for at afhjælpe selvskadende adfærd. Særligt unge mennesker er i risiko for at selvskade. 32 pct. af unge i alderen 18-25 år har skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv. Problemet er, at rigtig mange ikke søger hjælp. Derfor kan støtte fra familie og omgangskreds være en hjælp til at komme videre. Afsnittet består af sammenklip fra en online livetalk afholdt tidligere på året.
Særligt unge mennesker – uanset køn – skader sig selv. Uanset hvilke grunde man har til selvskade, har man brug for hjælp til at komme videre. Problemet er, at rigtig mange ikke søger hjælp. Derfor kan støtte fra familie og omgangskreds være en hjælp til både at søge hjælp og at komme sig. En EN AF OS-ambassadør, der har erfaring med selvskade, og en behandler fra Psykiatrien, sætter i dette podcast-afsnit fokus på, hvordan man bedst går sammen for at afhjælpe selvskadende adfærd.
I mange år er patienter med selvskadende adfærd blevet mødt med tvang i Psykiatrien med det formål at stoppe og beskytte mod selvskaden. Men nu er tilgangen til, hvordan man møder og behandler patienter, der selvskader, ved at ændre sig. I dette afsnit taler vi med cheflæge Nicolas Hansen, der har været faglig ansvarlig for udformningen af 'Selvskadens 10 interventioner' i Psykiatrien Region Sjælland. Det er en vejledning, der kommer med anbefalinger til, hvordan Psykiatrien i højere grad kan inddrage og tale i øjenhøjde med patienter, der selvskader, for at forstå hvilken funktion selvskaden har for dem og støtte dem til at finde andre mestringsstrategier.
Mikkel fik som barn fortalt, at han var det perfekte barn. Han var glad, klarede sig fremragende i skolen og var god til sport. På overfladen så alt normalt ud, men i virkeligheden kæmpede Mikkel med store psykiske udfordringer, som ingen omkring ham opdagede. I dette afsnit fortæller Mikkel om hans børne- og ungdomsliv – om op og nedture, og hvordan selvskade har fulgt ham hele vejen igennem. Hør om Mikkels vej til at få hjælp, hvordan han i dag er clean fra selvskade og hvordan han nu håndterer livet, når det gør ondt.
Skizofreni
EN AF OS-ambassadør Benjamin Seemann fik i 8. klasse stillet diagnosen hebefren skizofreni. Han fortæller om, hvordan det var at leve med skizofreni i så ung en alder, fejlagtige antagelser om skizofreni, og hvordan stigmatiseringen er med til at bevare disse. Hvordan lærte han at håndtere synsforstyrrelserne? Hvornår fik han det godt igen? Det kan du høre meget mere om i dette afsnit.
Til efteråret er det 10 år siden, at Linda Louise blev pårørende til sin ene søn, der fik diagnosen skizoaffektiv lidelse. Halvandet år efter blev tvillingebroren diagnosticeret med paranoid skizofreni. I dette afsnit fortæller Linda Louise om, hvordan tiden som pårørende har været fuld af udfordringer og søvnløse nætter, men samtidig formået at holde hovedet højt og modet oppe. I dette andet (ud af tre) afsnit om skizofreni fortælles der fra den pårørendes vinkel.
I dette afsnit afsluttes trilogien om skizofreni. Ida Marie Jacobsen er overlæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa og er også en del af OPUS, som er et team, der beskæftiger sig med mennesker med nydiagnosticeret skizofreni. Foruden symptomer og diagnosticering, taler vi også om vigtigheden af at inddrage pårørende i processen, om at leve med det og om prognoserne for at blive raskmeldt igen.
"Hvis du spurgte mig, så havde jeg en fin barndom. Det har altid været mit billede, fordi jeg har undertrykt alt det ubehagelige, der er sket, så det har bare sat sig som mønstre i min krop," fortæller 34-årige Karin Mikkelsen. Som 4-årig blev Karin Mikkelsen med sin lillebror sendt på børnehjem, fordi deres mor var psykisk syg. Karin fortæller i dette afsnit om, hvordan livet som pårørende til en mor med paranoid skizofreni har været – og hvordan situationen i dag ser ud 30 år senere.
"Det giver mig noget ro og selvtillid, at jeg er god til det med heste. Hvis jeg har en dårlig dag, så kan jeg altid tage ud og ride eller bare være nærværende sammen med hesten". I dette afsnit møder du Mette, der siden hun var 13 år har hørt stemmer og set skikkelser, der ikke var der, men først sent i ungdomslivet finder ud af, at alle andre ikke har det på samme måde. Hjulpet på vej af en studievejleder og senere en rådgiver hos PsykInfo, får hun hjælp til at håndtere sine udfordringer med hvad der viser sig at være skizofreni. Heldigvis har Mette siden hun var lille redet på heste, og arbejdet med hestene viser sig at have en særlig evne til at skabe ro, værdi og glæde hos hende.
Spiseforstyrrelse
"Jeg var nede på at spise 400 kalorier om dagen. Spiste jeg mere den ene dag, måtte jeg spise mindre den næste," fortæller 22-årige jurastuderende Line Pedersen, selvom hun forbrændte det dobbelte gennem træning. Hun har været i behandling for anoreksi både på den somatiske og psykiatriske afdeling, hvilket har gjort, at Line i dag har en normal vægt. Selvom hun ikke længere er undervægtig, betyder det ikke, at anoreksien er væk.
Den psykiske lidelse kan have fatale fysiske følgevirkninger grundet den ekstreme underernæring, og Jeanie Meincke Egedal, læge ved Center for Spiseforstyrrelser, mener klart, at der mangler forskning på området. Derfor håber hun nu på at kunne gennemføre sit forskningsprojekt, hvor hun vil løse gåden om, hvorfor personer med anoreksi er i øget risiko for at få blodproppet. Jeanies forskningsprojekt er desuden et af fem nominerede til Et Sundere Syddanmark 2022. Vinderen kåres ved et finaleshow på Videnbyen ved SDU i Odense. Showet bliver sendt direkte på TV 2 Fyn og TV SYD onsdag d. 18. maj kl. 19.55. (OPDATERING: Jeanie Meincke Egedel fik en flot 3.-plads og 400.000 kr. til at påbegynde forskningsprojektet den 1. september 2022).
Stemmehøring
"Jeg vidste godt, at jeg havde mine egne tanker, og så havde jeg de her mandetanker, som truede mig og fortalte mig alle mulige grimme ting," fortæller Maria Winther Osmundsen.
Fra en meget ung alder kunne Maria se en hund, som ingen andre kunne se. Mange år senere fandt hun ud af, at hendes tanker ikke blot var tanker, men at hun var stemmehører. Flere andre af hendes sanser er i løbet af hendes liv blevet påvirket på forskellige måder, og det hele leder tilbage til et traume fra barndommen. Men hvad siger stemmerne? Hvilken funktion har de? Hvorfor er hunden stadigvæk i rummet under optagelsen?
Stigmatisering
I dette afsnit tager vi hul på en ny serie om fordomme og fakta – første gang med fokus på stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. I en snak med EN AF OS ambassadør, Charlotte Blixenkrone, projektleder i EN AF OS Anja Kare Vedelsby og forsker i filosofi og minoritetsstudier, Ditte Marie Munch-Jurisic undersøger vi, hvorfor fordomme og stereotyper om mennesker med psykisk sygdom opstår og hvordan de kommer til udtryk. Vi vender, hvad det kan have af konsekvenser, når mennesker stigmatiseres , og ikke mindst taler vi om, hvad vi kan gøre for at afstigmatisere psykisk sygdom.
I dette afsnit fortæller Camilla om hendes erfaring med at arbejde som psykiatrisk sygeplejerske, samtidig med at hun selv kæmpede med PTSD. Camilla fornægtede at have fået en psykiatrisk diagnose og delte det ikke med sine kollegaer på psykiatrisk akutmodtagelse. Når hun var på arbejde, var der fuld fart på og hun havde det godt, men på hjemmefronten begyndte det at smuldre – indtil alt ramlede om ørerne på hende. Hør mere om, hvordan Camilla oplevede selvstigmatisering i sit liv med PTSD, og hvordan hun fandt vejen til en meningsfuld hverdag med balance mellem arbejdsliv og hjemmefront.
Søvn
Mange glemmer nok, hvor vigtig søvnen rent faktisk er for os mennesker. Psykolog Michael Danielsen har længe haft en særlig interesse menneskers søvnvaner. I denne første del (ud af to) om søvn fortæller Michael bl.a. om, hvilke faresignaler der typisk viser sig hos personer med begyndende søvnvanskeligheder, og hvordan disse kan påvirke både fysisk og kognitivt. Søvnvaner og mental sundhed påvirker hinanden på godt og ondt, og netop derfor er det så vigtigt at få opbygge viden omkring emnet.
Mange glemmer nok, hvor vigtig søvnen rent faktisk er for os mennesker. Psykolog Michael Danielsen har længe haft en særlig interesse menneskers søvnvaner. I denne anden del om søvn og psyke snakker vi om, hvad du selv kan gøre for at få eller vedligeholde en god søvnhygiejne. Chefpsykolog hos Wellbeing Institute Michael Danielsen fremhæver 12 gode råd, der kan hjælpe med netop dette.
Andet
I podcastafsnittet "Indtryk, udtryk, aftryk - om kreativitet i hverdagen" fortæller EN AF OS ambassadør Nanna Juul Olsen og ergoterapeut Helle Andrea Petersen om kreativitet og hvad kreative aktiviteter kan gøre i hverdagen - både med og uden en psykiatrisk diagnose.
I dette afsnit taler vi om den psykiatriske behandlingsmetode ECT, der er bedre kendt som elektrochokbehandling.
I dette afsnit fortsætter vi vores serie om fordomme og fakta, når vi kigger nærmere på diagnosticering i Psykiatrien. I en samtale mellem EN AF OS-ambassadør Jeff, sundhedsfaglig rådgiver Christel Svanhede og seniorforsker og klinisk psykolog Bo Bach dykker vi ned i nogle af de fordomme, der er udbredte omkring diagnosticering i Psykiatrien. Vi taler om, hvordan psykiatriske diagnoser stilles og hvilke behandlingsveje man kan møde i Psykiatrien. Og vi kigger nærmere på både hvordan diagnoser fungerer som arbejdsredskab for det sundhedsfaglige personale og hvordan det føles at modtage en diagnose – og hvilken stigmatisering, der potentielt følger med.
"Det jeg er mest rørt over, er, at jeg nu kan være social med mine venner. Det har nok været den største forskel, den bedste forskel på at få medicin. Der er virkelig nogen, jeg har savnet," fortæller Jørgen Lambert, EN AF OS-ambassadør. Han har siden årtusindskiftet været en del af psykiatrien, og det har gennem tidens løb resulteret i nogle forskellige diagnoser. I dette afsnit fortæller Jørgen om, hvordan en ny diagnose og ny medicin har påvirket hans liv.
"Har jeg ikke en plan, jeg kan forholde mig til, fungerer jeg ikke. Det giver mig sindsro at vide, hvad planen fremadrettet er og hvad planen har været indtil koordineringsmødet," fortæller Friedrik, patient i Lokalpsykiatri Vejle. Den udfordring har været tilstedeværende for personer med dobbeltdiagnoser i mange år. Joan Damgaard, sygeplejerske og forløbskoordinator Lokalpsykiatri Vejle, arbejder med netop den samarbejdsaftale, der blev godkendt mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i 2014. Bl.a. gør samarbejdsaftalen det muligt for et rusmiddelcenter at sende en henvisning direkte til psykiatrien, afvikle fælles koordineringsmøder med alle involverede og hjælper patienten med at få et overblik over behandlingsforløbet, som til tider kan være utroligt svært at overskue.
Christine havde aldrig rigtig følt, at hun passede ind. Men da hun modvilligt blev overtalt til at tage med til rollespil i skoven, fandt hun endelig et fællesskab, hvor hun følte, at hun hørte til og kunne være sig selv. I dette podcast-afsnit fortæller Christine om, hvad det giver hende at indgå i et fællesskab omkring rollespil, og hvordan hun bruger det til at udfordre sig selv og finde styrke i sit liv med psykisk sygdom.
Maren Pitter Poulsen, der er hospitalspræst på Psykiatrisygehuset i Slagelse, fortæller om, hvad patienter kan få ud af samtaler med en præst - både når de er af eksistentiel og religiøs karakter. Fælles for de samtaler hun har med patienter er, at de ofte omhandler ensomhed og håbløshed. Maren deler sine erfaringer med, hvordan man yder sjælesorg i Psykiatrien og kan være med til forhåbentlig at bringe håbet tilbage.
Da Jef blev diagnosticeret med en psykisk lidelse, slog det pusten ud af ham. Men at indgå i fællesskaber, både online og i foreningslivet, blev en afgørende vej for ham mod at få det bedre. Hør mere om, hvordan Jef fandt styrke og håb ved at være del af fællesskaber centreret omkring fælles interesser, og hvordan det hjalp ham med ikke at lade sygdommen definere ham.
På et tidspunkt i Karins liv beslutter hun sig for, at hun gerne vil være mor. Det betyder også, at hun skal i gang med en udtrapningsplan af medicinen, som hun tager, fordi hun har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Men hvordan reagerer Karin, når hun pludselig står uden sin medicin? Hvor meget hjælp får hun under – og efter – graviditeten?