Skip til primært indhold

Få en snak om psykisk sygdom på Jelling Musikfestival den 25. - 28. maj

I år kan man igen besøge Farmors stue på Jelling Musikfestival, hvor PsykInfo-medarbejdere og unge-ambassadører fra Landsindsatsen EN AF OS står klar til at tage imod de mange festivalgæster.

Teltet er en lille oase, hvor man kan man slå sig ned i bløde sofaer, nyde en kop kaffe og et stykke kage og få en snak med de unge ambassadører, der gerne fortæller deres personlige historie om at have en psykisk sygdom.

"Farmors stue" findes i området Markedspladsen lige ved hovedindgangen og har åben onsdag til lørdag den 25. - 28. maj i tidsrummet kl. 9 - 18.

Landsindsatsen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom. Indsatsen ønsker at øge danskernes viden om psykisk sygdom og mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse.

Farmors stue Jelling Musikfestival
APPFWU01V