ADHD i hverdagen: forståelse, struktur og mestring (Sønderborg)
Kom til en spændende aften, hvor vi sætter fokus på hvilke metoder og strategier der, udover medicin, kan understøtte personer med ADHD og ADD.
Information
22. oktober 2026
Frivillighedens Hus
Perlegade 50
6400 Sønderborg
Psykiater og overlæge Monika Pankiewicz fra Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa fortæller om, hvordan man kan arbejde med struktur, overblik og mestring i hverdagen, når koncentration, energi og impulser udfordrer. Hun deler konkrete råd og erfaringer, som både mennesker med ADHD og deres pårørende kan bruge.
EN AF OS-ambassadør Dorthe Clausen, mor til to teenagepiger med ADHD, deler sine personlige erfaringer med en hverdag, hvor diagnoser ændrer familielivet og stiller nye krav til forældrerollen. Hun fortæller om udfordringer i skolelivet og om at skabe en balanceret hverdag, når det til tider kan føles som om, man står i midten af en tornado.
Aftenen henvender sig til fagfolk, pårørende og alle med interesse for ADHD og psykisk trivsel.
Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.