Peermedarbejdere i Region Syddanmark
Region Syddanmark har mange års erfaring med at have peermedarbejdere ansat i behandlingspsykiatrien. Peermedarbejdere bidrager med en særlig faglighed, som supplerer den øvrige behandling og det tværfaglige samarbejde.
Hvad er en peermedarbejder?
Peer er et engelsk begreb, der betyder ”ligemand” (Psykiatrien i Region Syddanmark. (2025) Vejledning for peermedarbejdere i psykiatrien i Region Syddanmark. November 2025). (obs kilde). I psykiatrien i Region Syddanmark bruges betegnelsen peermedarbejder om ansatte medarbejdere, der bruger egne personlige, bearbejdede erfaringer i deres daglige arbejde med patienter og kollegaer.
Det særlige ved rollen er, at peermedarbejderen kan bringe et indefra-perspektiv ind i mødet med patienter, pårørende og kolleger. Erfaringer med psykisk sygdom, behandling, recovery eller livet som pårørende kan være med til at skabe håb, genkendelse og nye perspektiver.
Opgaven for peermedarbejdere i behandlingspsykiatrien er primært at understøtte patientens eller den pårørendes personlige recovery i et ligeværdigt samarbejde – og samtidig bidrage til, at bruger- og pårørendeperspektiver bliver en naturlig del af den recovery-orienterede praksis.
Peermedarbejderen kan være med til at skabe et andet sprog for det, der kan være svært, og bidrage med perspektiver, som styrker det tværfaglige samarbejde.
Tre typer peermedarbejdere
I psykiatrien i Region Syddanmark er der tre typer peermedarbejdere: patientpeermedarbejdere, pårørendepeermedarbejdere og forældrepeermedarbejdere.
Fælles for dem er, at de har egne personlige, bearbejdede erfaringer, som kan anvendes som en faglig kompetence. Erfaringerne kan både bringes i spil i samtaler med patienter og pårørende og i det tværfaglige samarbejde med øvrige medarbejdere.
Patientpeermedarbejdere har egne bearbejdede erfaringer med psykisk sygdom, behandling i psykiatrien og egen recoveryproces. De har mulighed for at dele relevante erfaringer i samtaler med patienter og pårørende, når det er hjælpsomt for patienten eller den pårørende.
Pårørendepeermedarbejdere har egne bearbejdede erfaringer med at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom, som er eller har været i behandling i psykiatrien. De kan støtte pårørende med afsæt i egne erfaringer og hermed have en særlig forståelse for de bekymringer, dilemmaer og belastninger, der kan følge med rollen som pårørende.
Forældrepeermedarbejdere har egne bearbejdede erfaringer med at være forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom, som er eller har været i behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien. De arbejder ud fra samme grundlag som øvrige peermedarbejdere, men har særligt fokus på at støtte forældre og familier i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Du kan møde peermedarbejdere mange steder i behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark
- Psykiatriske døgnafsnit
- Psykiatriske ambulatorier/lokalpsykiatrien
- Børne- og Ungdomspsykiatrien
- Retspsykiatrien
- Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling, ATT
Formål, funktion og ansvar
Peermedarbejderens særlige funktion er at understøtte patientens eller den pårørendes personlige recovery. Det sker både i den direkte kontakt med patienter og pårørende og i samarbejdet med det øvrige personale.
I kontakten med patienter og pårørende handler peerstøtte blandt andet om at give håb, samt støtte den enkeltes egne mål og ønsker. Peerstøtte giver patienten eller den pårørende mulighed for at spejle erfaringer og udfordringer i samtale med en peermedarbejder.
En peermedarbejder kan for eksempel have individuelle peersamtaler, facilitere recovery-grupper eller andre gruppeforløb og støtte patienter i at forberede sig til møder eller samtaler. Peermedarbejdere har også brobyggende funktioner og kan støtte patienten til at gå i dialog med relevante personer eller tilbud – for eksempel behandlere, pårørende, kommunale tilbud eller aktiviteter i civilsamfundet, herunder patient- og pårørendeforeninger.
I det tværfaglige behandlingsteam kan peermedarbejderen bidrage med viden om personlig recovery, patient- og pårørendeperspektiver og egne relevante erfaringer. Det kan for eksempel ske ved deltagelse i behandlingskonferencer, tavlemøder, personalemøder, temadage, sparring med kolleger eller samtaler sammen med patient og behandler.
Peermedarbejderen kan være med til at rette opmærksomheden mod patientens personlige værdier, ressourcer og ønsker for fremtiden. På den måde kan peermedarbejderen bidrage til, at patientens personlige recovery får et betydeligt fokus i behandlingsarbejdet.
Peermedarbejdere har tavshedspligt på lige vilkår med øvrige medarbejdere i afdelingen.
Hvad er det, en peermedarbejder kan, som de faglærte kolleger ikke kan?
“Det er en gave at have Anette med, fordi hun kommer med et andet perspektiv og kan komme ind med en anden måde at sige tingene på, end jeg kan. Det står også mere autentisk, når nogle ting kommer fra Anette (…). Jeg synes, det er rigtig spændende og givtigt at have en peermedarbejder i sit team på lige fod med alle andre kollegaer.”
- Ergoterapeut, Lokalpsykiatri Esbjerg
Hvad har peermedarbejderen ikke ansvar for?
Peerstøtte er et ligeværdigt og recovery-understøttende element i den psykiatriske behandling, men peermedarbejderen har ikke behandlingsmæssigt ansvar.
Det betyder blandt andet, at peermedarbejderen ikke har ansvar for at stille diagnoser, vurdere behandling, håndtere medicin eller træffe beslutninger om patientens behandlingsforløb. Peermedarbejderen deltager heller ikke i tvang eller akutte alarmsituationer.
Peermedarbejdere har ikke adgang til patientjournaler eller notatpligt.
En samtale med en peermedarbejder er som udgangspunkt en fortrolig samtale. Hvis der er information fra en peersamtale, som er relevant for behandlingsforløbet, aftales det med patienten, hvad der må bringes videre til det øvrige personale.
Peermedarbejder kan bygge bro til hverdagslivet
Peerstøtte kan også handle om at bygge bro til andre tilbud, fællesskaber og muligheder uden for psykiatrien. Brobygning kan for eksempel være, at peermedarbejderen hjælper med at undersøge muligheder, skabe overblik eller støtte patienten eller borgeren i at tage det næste skridt.
Nedenstående eksempler er fra erfaringskataloget "Peers som brobyggere":
- "Jeg har sammen med borgeren undersøgt muligheder for uddannelse."'
- "Jeg har sammen med borgeren lavet en plan for ønsker efter praktikkens udløb."
- "Jeg har skabt kontakt til alkoholrådgivning, hvor borger er startet op i et forløb."
- "Jeg har fulgt borgeren til hendes behandler, ellers ville hun ikke være taget af sted."
Udtalelser fra peermedarbejdere
“De særlige vinkler, som jeg kan bidrage med i arbejdet med patienterne og samarbejdet med mine kollegaer, er netop det, at jeg har egne erfaringer. Jeg har patientperspektivet. Jeg ved, hvordan det kan føles at sidde og tale med en sygeplejerske eller en læge og egentlig ikke forstå, hvad der foregår (…). Der kan jeg bidrage med, at det her bliver vi nødt til at gøre på en anden måde – eller jeg kan fortælle om, hvordan det føles at være i patientens sko.”
- Anette, peermedarbejder
“Det jeg kan, det er, at jeg ved, hvordan det føles at have psykiske udfordringer. Jeg ved, hvordan det mærkes i kroppen, og jeg har nogle erfaringer med, hvordan man kan komme videre i sin recovery-proces. Det jeg også kan, det er, at patienterne kan spejle sig i mig og forhåbentlig få et håb om, at de også kan få det bedre.”
- Malene, peermedarbejder
“En af mine opgaver har været at lave oplæg til en skizotypi-gruppe og vores PTSD-gruppe, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville komme ind og fortælle min historie gennem psykiatrien, og hvordan jeg er kommet ud på den anden side. Det har jeg oplevet har været godt for gruppen. Bagefter har et par patienter fortalt mig, at de var glade for, at der var én med levede erfaringer, som kom ind og fortalte noget, de kunne relatere til.”
- Thomas, peermedarbejder
”Jeg håber, at rigtig mange af de borgere, jeg har fat i, har tanken: ’jamen kan hun, så kan jeg også’. Som peermedarbejdere er vi jo også et bevis for, at man kan komme sig. Nogen kommer sig helt, både socialt og psykologisk. Nogen kommer sig delvist og har et fantastisk liv, selvom der måske er ting, der er svære (…) Recovery ser forskellig ud fra person til person.”
- Marianne, tidligere peermedarbejder
Er du nysgerrig på at høre mere? Hør peermedarbejderne selv fortælle om deres erfaringer i vores inspirationsvideoer
Vil du være peermedarbejder?
Peermedarbejdere rekrutteres og ansættes på samme måde som øvrige medarbejdere i Region Syddanmark. Se ledige stillinger her: regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/job-og-arbejdsforhold/find-ledige-job
Når du bliver ansat som peermedarbejder, deltager du i Region Syddanmarks interne peerkursus. Kurset er obligatorisk for alle peermedarbejdere og er en del af den faglige introduktion til rollen. Du kan læse mere om peerkursets indhold her
Har du generelle spørgsmål om peerområdet, peerkurset eller rollen som peermedarbejder, er du velkommen til at kontakte PsykInfo.
Links
PsykInfo Region Syddanmark
Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle
99 44 45 46 psykinfo@rsyd.dk
Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30
Har du brug for akut psykiatrisk hjælp henvises til egen læge eller lægevagten.
Læs mere om regionens psykiatriske skadestuer og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp i Region Syddanmark via linket.
Hvis du sender en mail til os, så vær opmærksom på, at den ikke må indeholde personfølsomme oplysninger, som f.eks. helbredsoplysninger. Har du brug for det, skal du i stedet skrive til os via Digital Post.