Recovery og peerstøtte

Hvad er recovery?

Recovery er et centralt begreb i arbejdet med peerstøtte. Recovery-orienteret praksis handler om at understøtte patientens egne håb, ønsker, ressourcer og mål for et meningsfuldt liv. Det betyder, at behandlingen ikke kun har fokus på symptomer og sygdom, men også på det menneske, patienten er – og på det liv, patienten ønsker at leve.

Sundhedsstyrelsen beskriver recovery som muligheden for at komme sig. Det kan både handle om at blive rask og fri for sygdom, om at overvinde funktionsnedsættelser og om at opnå et liv, der for den enkelte opleves som meningsfuldt og tilfredsstillende.

Recovery handler derfor ikke kun om, hvorvidt symptomer forsvinder. Det handler også om menneskets egne håb, ønsker, relationer, muligheder og oplevelse af at kunne leve et liv, der giver mening.

Man skelner ofte mellem klinisk recovery, social recovery og personlig recovery.

• Klinisk recovery handler især om symptomer og symptomfrihed.
• Social recovery handler om funktion og deltagelse i hverdagslivet, for eksempel arbejde, uddannelse, relationer og fællesskaber.
• Personlig recovery handler om den enkeltes egen proces med at skabe et tilfredsstillende og meningsfuldt liv – også hvis der fortsat er symptomer.

Personlig recovery er forskellig fra menneske til menneske. Den foregår ikke nødvendigvis i en lige linje, og den kan ikke altid måles udefra.

Det vigtigste er, hvordan den enkelte selv oplever sin udvikling, sine muligheder og sit liv.

For nogle mennesker kan recovery betyde at blive helt fri for symptomer. For andre kan det betyde at finde måder at leve godt med sårbarhed, symptomer eller tilbagevendende vanskeligheder.

 

Recovery-orienteret praksis

Recovery kan ikke “gives” som en indsats. Det er den enkeltes egen proces. Men omgivelserne kan enten støtte eller hæmme recovery. Derfor taler man om recovery-orienteret praksis eller recovery-orienteret rehabilitering, når fagprofessionelle arbejder på en måde, der understøtter den enkeltes mulighed for at komme sig.

Sundhedsstyrelsen beskriver recovery-orienteret rehabilitering som en faglig tilgang, der skal styrke borgerens mulighed for at komme sig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. Det centrale er, at borgerens egne håb, ønsker og drømme er omdrejningspunktet for samarbejdet.

I en psykiatrisk sammenhæng betyder det ikke, at behandling af symptomer bliver mindre vigtig. Det betyder, at behandlingen samtidig skal have blik for hele mennesket og for det liv, patienten ønsker at leve.

CHIME - forståelsesramme for personlig recovery

CHIME er en internationalt anvendt forståelsesramme, der beskriver fem områder, som ofte har betydning i menneskers personlige recovery-proces. Modellen kan hjælpe med at forstå, hvad der kan være med til at understøtte personlig recovery. Modellen bygger dels på forskning i litteraturen og dels på erfaringer fra brugere.  

I en sammenfattende engelsk forskningsoversigt omfattende 97 artikler fra 2011 peges der på fem betydningsfulde og fremmende tværgående elementer for recoveryprocesser, CHIME (Leamy et al., 2011):​

• C: Forbundethed (Connectedness)​
• H: Håb og optimisme (Hope and optimism)​
• I: Identitet (Identity)​
• M: Mening med tilværelsen (Meaning in life)​
• E: Empowerment (når et menneske styrker sin handleevne, kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker dets levevilkår og hverdag).

Forklaring af CHIME

Forbundethed

Recovery understøttes af relationer, fællesskaber og oplevelsen af ikke at stå alene. Det kan være relationer til familie, venner, netværk, fagprofessionelle eller andre med levede erfaringer.

Håb

Håb handler om at kunne få øje på muligheder og tro på, at forandring kan ske. Håb kan opstå gennem relationer, succesoplevelser, støtte og mødet med andre, der har erfaringer med at komme sig.

Identitet

Psykisk sygdom kan påvirke menneskers selvbillede og oplevelse af, hvem de er. Personlig recovery kan handle om at genopbygge eller udvikle en positiv identitet, hvor man ikke kun ser sig selv gennem sygdom, diagnose eller begrænsninger. Social- og Boligstyrelsen fremhæver identitet som muligheden for at genopbygge og redefinere en positiv identitet og overvinde stigmatisering.

Mening

Recovery handler også om at finde eller genfinde mening i livet. Det kan være gennem hverdagsrutiner, relationer, interesser, uddannelse, arbejde, frivillighed, tro, værdier eller andre aktiviteter, der giver betydning for den enkelte. I CHIME forstås mening både som mening med livet og som mulighed for at forstå og bearbejde erfaringer med psykiske vanskeligheder.

Empowerment

Empowerment handler om at opleve indflydelse, handlemuligheder og ejerskab over sit eget liv. Det kan være at blive støttet i at træffe valg, sætte egne mål, bruge egne ressourcer og få større kontrol over det, der har betydning i hverdagen. Social- og Boligstyrelsen beskriver empowerment som at genvinde magten og kontrollen over eget liv med afsæt i egne ressourcer og støtte fra ligestillede.

CHIME skal ikke forstås som en tjekliste, hvor alle punkter skal være opfyldt på samme måde, men kan bruges som et fælles sprog for nogle af de forhold, der ofte understøtter recovery. I praksis viser det sig også, at hvis man har fokus på et af elementerne, har det naturligt påvirkning på nogle af de øvrige. Hvis man for eksempel har fokus på connections/relationer og starter i en aktivitet for at opbygge relationer til andre fx gågruppe eller kreativ gruppe, har fællesskabet påvirkning på ens identitetsfølelse.

Den enkeltes recoveryproces er personlig, og det er den enkelte selv, der bedst kan beskrive, hvad der skaber håb, mening og bevægelse i eget liv.

Peermedarbejdernes bidrag til recovery-orienteret praksis

Peermedarbejdere bidrager til recovery-orienteret praksis på flere niveauer.

I mødet med patienter og pårørende kan peermedarbejdere være med til at skabe håb, genkendelse og tillid. De kan støtte patienten eller den pårørende i at sætte ord på ønsker, behov, drømme og bekymringer. De kan også dele relevante erfaringer fra deres egen recovery-proces, når det giver mening for den anden.

En peermedarbejder kan ikke skabe recovery for et andet menneske. Men peermedarbejderen kan støtte den enkeltes recovery-proces ved at dele relevante bearbejdede erfaringer, stille spørgsmål, skabe rum for håb og bidrage med et indefra-perspektiv på psykisk sygdom, behandling og det at komme sig.

I det tværfaglige samarbejde kan peermedarbejdere bidrage med et særligt indefra-perspektiv. De kan være med til at fastholde fokus på patientens egne mål, ressourcer og oplevelse af behandlingen. De kan også bidrage til refleksion over sprog, forforståelser og samarbejde i personalegruppen.

Peermedarbejdere erstatter ikke andre fagligheder. De supplerer behandlingen med en særlig peerfaglighed, hvor bearbejdede levede erfaringer med recovery bringes i spil til gavn for patienter, pårørende og det tværfaglige behandlingsteam.

Kilder:

Sundhedsstyrelsen: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser – fagligt oplæg til en 10-årsplan.

Social- og Boligstyrelsen: Recovery og psykosocial rehabilitering og Recovery-orienteret rehabilitering.

Leamy, M., Bird, V., Le Boutillier, C., Williams, J. & Slade, M. (2011): Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis, British Journal of Psychiatry.