Vil I styrke mødet med patienter med psykisk lidelse i somatikken?
Undervisning fra PsykInfo og EN AF OS giver jeres afdeling konkrete værktøjer til at skabe trygge og respektfulde møder med patienter med psykisk lidelse på somatiske afdelinger.
Undervisning styrker somatikkens behandling af patienter med psykisk lidelse.
Sådan siger Ulf Hørlyk, cheflæge på Fælles Akutmodtagelse, Esbjerg og Grindsted Sygehus, i en film om sine erfaringer med undervisning fra EN AF OS: ”Når vi møder patienter med psykiske udfordringer, skal vi øve os i at forstå deres behov bredere. (…) Vi vil gerne have et problem, vi kan løse og så komme videre. Men nogle gange ligger løsningen i, at vi sænker tempoet lidt — og er til stede med det menneske, vi står overfor.”
Ulf og hans kollegaer har modtaget undervisning om mødet med patienter med psykisk lidelse i somatikken, hvor en tidligere patient bl.a. deler sine personlige oplevelser med at have en psykisk lidelse og være patient i det somatiske sundhedsvæsen. Erfaringerne har bl.a. bidraget til at nedbringe tvang på hans tidligere afdeling.
Undervisningen er et tilbud til sundhedsprofessionelle i somatikken og den tilpasses jeres afdeling i forhold til varighed, indhold og rammer og er relevant for alle faggrupper.
I får blandt andet:
- Konkrete værktøjer til mødet og kommunikationen med patienter
- Mod på at tilgå næste patientforløb på en ny måde
- En tilgang, der kan forebygge misforståelser, konflikter og stigmatisering
- Viden om afstigmatiserende tilgange i klinisk praksis.
En evaluering viser, at undervisningen giver sundhedsprofessionelle i somatikken bedre forudsætninger for mødet med patienter med psykiske lidelser – og kan bidrage til mindre stigmatisering i sundhedsvæsenet.
Se rapporten her: Evaluering: Afstigmatisering i somatikken | Sundhedsstyrelsen
Se filmen med cheflæge Ulf Hørlyk og EN AF OS-ambassadør Dagmar
Vores tilbud er gratis
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et besøg, så er du meget velkommen til at kontakte PsykInfo.
PsykInfo Region Syddanmark
Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle
99 44 45 46 PsykInfo@rsyd.dk
Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30