Skip til primært indhold

Tilbud til grundskoler

PsykInfo har en række forskellige tilbud med fokus på børn, unge og psykisk sundhed og trivsel til dig, der arbejder med børn og unge på grundskoler.

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Undersøgelser viser, at mange børn og unge mistrives

Der kan være mange årsager til mistrivsel, men psykiske belastninger og udfordringer af forskellige art og sværhedsgrader kan være væsentlige faktorer.

Angst, depression, ADHD, selvskade, autisme, skolevægring, belastningsreaktion m.fl. er ord og begreber, som ofte høres i forbindelse med mistrivsel.

Som lærer, AKT/LKT-vejleder, UU-vejleder eller anden, som møder den unge i hverdagen, kan man med rette komme i tvivl om, hvordan man bedst understøtter den gode trivselskultur på skolen og dermed også den unge. Der efterlyses i stigende grad viden og redskaber til at håndtere og støtte de unge i de udfordringer, de kan have.

PsykInfo i Region Syddanmark har i mange år haft et særligt fokus på børn, unge og psykisk sundhed. Målet er at være med til at skabe viden, forståelse, forandring og forbedring i forhold til særligt sårbare børn og unge.

Hvordan sikrer vi os, at vi på den ene side får øje på og forstår de unge, der har brug for hjælp og på den anden side undgår at sygeliggøre de unge, der blot gennemgår en forbigående belastning? Hvordan sikrer vi os, at der tænkes helhedsorienteret, og at de unge forstås i de rammer, hvori udfordringerne er opstået?

Vi vil gerne være med til at sætte psykisk sundhed og trivsel på dagordenen og har derfor tilbud målrettet lærere og øvrige fagpersoner, der har daglig kontakt med børn og unge i grundskolen. Der er to forskellige tilbud, som er henvendt til henholdsvis 0.- 6. klasser og 7.- 10. klasser. 

PsykInfo kan også altid kontaktes med henblik på rådgivning og vejledning til elever, forældre samt lærere og øvrige medarbejdere i grundskolen. Kontakten er gratis og anonym og kan foregå telefonisk, via mail/sms eller ved et personligt møde.

PsykInfo kan også bookes til oplæg i forbindelse med temadage og temauger - f.eks. vedr. uge 6, alkohol, motion mm.

Kursus: Psykisk sundhed og trivsel hos børn og unge i grundskolen

PsykInfo tilbyder 4 forskellige undervisningsmoduler af 2 timers varighed til lærere, pædagoger og øvrige fagpersoner, der har daglig kontakt med børn i 0.-6. klasse.

Beskrivelse af moduler

Definition på psykisk sundhed og trivsel

Hvordan definerer vi begreberne, og hvordan forstår vi og arbejder med gråzonerne mellem mistrivsel og psykisk sygdom? Hvad er vores ansvar, og hvad hører til et andet sted? Hvordan sikrer vi fælles sprog, fælles forståelse og fælles retning i hverdagen?

Diagnoser

Konkret viden om psykisk sygdom med fokus på de udfordringer og vanskeligheder, som diagnosen medfører i skolemæssig sammenhæng. Undervisningen tilpasses den enkelte skoles behov og ønsker.

Børn som pårørende

Mange børn oplever at være udfordret derhjemme pga. f.eks. psykisk sygdom i familien. Det kan være en meget stor belastning, der i høj grad kan gå ud over barnets trivsel og dermed også evnen til at bevare fokus på barnets liv, skolegang og sociale relationer. Barnet er ofte optaget af tanker om, hvordan det går derhjemme og begreber som ansvar, skyld og skam fylder meget hos barnet.

Skolefravær

Skolefravær er et stigende problem, og der er sjældent en simpel forklaring eller årsag til, at en elev ikke kommer i skole. Undervisningen vil tage udgangspunkt i de bagvedliggende årsager til skolefravær samt tilhørende indsatser. Der vil være særligt fokus på, hvordan man som fagperson kan være med til at støtte barnet tilbage til en stabil skolegang.

Andre tilbud

Udover ovennævnte bliver der årligt udbudt nogle temaeftermiddage målrettet grundskoleområdet og med forskellige tidsaktuelle emner. Disse annonceres særskilt, men man kan også som skoledistrikt eller kommune henvende sig med forespørgsel om et specialarrangement.

Alle tilbud i PsykInfo er gratis.

Kontakt os gerne for yderligere uddybning eller spørgsmål.

PsykInfo tilbyder 4 forskellige undervisningsmoduler af 2 timers varighed til lærere og øvrige fagpersoner, der har daglig kontakt med unge i 7.–10. klasse.

Beskrivelse af moduler

Definition på psykisk sundhed og trivsel

Hvordan definerer vi begreberne, og hvordan forstår vi og arbejder med gråzonerne mellem mistrivsel og psykisk sygdom? Hvad er vores ansvar, og hvad hører til et andet sted? Hvordan sikrer vi fælles sprog, fælles forståelse og fælles retning i hverdagen?

Diagnoser

Konkret viden om psykisk sygdom med fokus på de udfordringer og vanskeligheder, som diagnosen medfører i skolemæssig sammenhæng. Undervisningen tilpasses den enkelte skoles behov og ønsker.

Unge som pårørende

Mange unge oplever at være udfordret derhjemme pga. f.eks. psykisk sygdom i familien. Det kan være en meget stor belastning, der i høj grad kan gå ud over den unges trivsel og dermed også evnen til at bevare fokus på ungeliv, skolegang og sociale relationer. Den unge er ofte optaget af tanker om, hvordan det går derhjemme og begreber som ansvar, skyld og skam fylder meget hos den unge.

Skolefravær

Skolefravær er et stigende problem, og der er sjældent en simpel forklaring eller årsag til, at en elev ikke kommer i skole. Undervisningen vil tage udgangspunkt i de bagvedliggende årsager til skolefravær samt tilhørende indsatser. Der vil være særligt fokus på, hvordan man som fagperson kan være med til at støtte den unge tilbage til en stabil skolegang.

Andre tilbud

Udover ovennævnte vil der med jævne intervaller blive udbudt nogle temaeftermiddage målrettet grundskoleområdet og med forskellige tidsaktuelle emner. Disse annonceres særskilt, men man kan også som skoledistrikt eller kommune henvende sig med forespørgsel om et specialarrangement.

Alle tilbud i PsykInfo er gratis.

Kontakt os gerne for yderligere uddybning eller spørgsmål.

Kontakt PsykInfo

PsykInfo Region Syddanmark

Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle


99 44 45 46

Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30

Kontaktperson

Susan Demant Carlsson

PsykInfo-konsulent

PsykInfo Region Syddanmark


99 44 45 46
APPFWU02V