Skip til primært indhold

Tilbud til ungdomsuddannelser

PsykInfo har en række forskellige tilbud med fokus på unge og psykisk sundhed til dig, der arbejder med unge på ungdomsuddannelser.

Psykisk sundhed, sårbarhed og diagnoser hos unge under uddannelse

PsykInfo er Region Syddanmarks psykiatriske informationscenter. I PsykInfo har vi et særligt fokus på unge og psykisk sundhed, sårbarhed og diagnoser. Vi har derfor et gratis tilbud målrettet jer professionelle, som arbejder med unge på ungdomsuddannelserne i hverdagen.

PsykInfo kan hjælpe undervisere og andre medarbejdere på ungdomsuddannelserne med viden og  redskaber til at støtte unge, der har psykiske udfordringer eller sygdomme. PsykInfo kan tilbyde:

  • Viden om forskellige psykiatriske diagnoser og hvordan de kan påvirke den unges muligheder for læring og trivsel i uddannelsesregi.
  • Dialog om relevante tiltag, der kan hjælpe med at skabe et miljø, som danner grundlag for læring
    og trivsel.

Målgruppe

Undervisere, mentorer, studievejledere, ledere og øvrige medarbejdere, der har kontakt med unge under uddannelse på ungdomsuddannelser, FGU og lignende.

Uddannelsessteder er forskellige og har forskellige behov. Derfor er der også mulighed for at sammensætte indholdet ud fra specifikke ønsker.

Der vil altid være en dialog, hvor indhold, forventninger samt tidsperspektiv afstemmes.

Undervisere og booking 

Underviserne hos PsykInfo har alle erfaring med sårbare unge og har arbejdet med psykisk sundhed, mestring og psykisk sygdom.

Booking og forespørgsel kan ske ved henvendelse til konsulent Liselene Pedersen på mail: psykinfo@rsyd.dk 

Pris og sted

Tilbuddet er gratis og oplægget afholdes hos jer.

PsykInfo tilbyder oplæg om relevante emner

Viden om psykiatriske diagnoser:

  • Hvordan kan forskellige psykiatriske diagnoser, som fx angst, autisme, depression, ADHD,  personlighedsforstyrrelser m.fl., påvirke den unges muligheder for læring og trivsel i uddannelsesregi?

Psykisk sundhed og sårbarhed på ungdomsuddannelserne:

  • Hvordan kan psykisk sårbarhed blandt unge vise sig, og hvordan kan undervisere og medarbejdere forholde sig hertil?

Dialog om tiltag, der understøtter et godt læringsmiljø:

  • Hvordan kan unge med psykiatriske diagnoser eller psykisk sårbarhed støttes i deres uddannelse, og hvordan kan læringsmiljøet tilrettelægges.
  • Hvordan kan der skabes åbenhed om psykiske udfordringer, så tabuer nedbrydes?
  • Hvor kan de unge og medarbejdere finde yderligere hjælp og støtte?

Flere tilbud fra PsykInfo

Sparring:

  • Mulighed for sparring målrettet medarbejdergrupper.

    Formålet er at skabe dialog og refleksion med afsæt i relevant faglig viden om udfordringer
    og muligheder i konkrete elevsituationer.

Rådgivning:

  • PsykInfo tilbyder professionel, gratis, anonym rådgivning og vejledning til elever, forældre og medarbejdere på ungdomsuddannelserne.

    Kontakten kan foregå telefonisk, via mail/sms, online eller ved et personligt møde.

EN AF OS:

  • Få besøg af en EN AF OS-ambassadør, der deler sin personlige erfaring med at leve med en psykiatrisk diagnose eller psykisk sårbarhed.
  • "Lån en levende bog": Her deler flere EN AF OS-ambassadører deres erfaringer med psykisk sårbarhed. Dette giver mulighed for dialog og erfaringsudveksling om, hvordan psykisk sårbarhed kan påvirke hverdagen.

Viden

  • PsykInfo arrangerer flere gange årligt webinarer målrettet medarbejdere, der arbejder med børn og unge.
  • PsykInfo kan kontaktes vedrørende materiale: Plakater, foldere, litteratur etc.

Kontakt PsykInfo

PsykInfo Region Syddanmark

Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle


99 44 45 46

Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30

Kontaktperson

Liselene Pedersen

Liselene Pedersen

Konsulent

PsykInfo Region Syddanmark


99 44 45 46
APPFWU02V